Eskildtjalve - EnhedsParadigmet
EnhedsParadigmet

EnhedsParadigmet
En ny bog er på vej - 
om den forenede naturvidenskab og spiritualitet!



Naturvidenskabens verdensbillede står overfor en voldsom omvæltning. Det bliver mere og mere presset af en pionergruppe af forskere, som gennem nogle relativt få årtier har udviklet et nyt verdensbillede, hvor vestlig videnskab er integreret med essensen af det universelle spirituelle verdensbillede.
Forskerne bruger forskellige navne, bl.a. The New Paradigm og Biocentrism. I min optik er det logiske navn: EnhedsParadigmet.

EnhedsParadigmet vender helt op og ned på de hidtidige principper i videnskaben. Men det er ret svært tilgængeligt, sås derfor er j eg ved at udarbejde en bog om det, formuleret så alle vil kunne forstå det, hjulpet godt på vej af talrige billeder og illustrationer.

Det nye er, at hele universets grundlag er én stort bevidsthed, et bevidsthedsfelt, som er årsag til alt og som gennemtrænger alt. Da bevidsthed er uden rum og tid, er der ingen begyndelse og ingen slutning. Alle levende væsners bevidsthed er en slags fortætning af en gnist af Universets Bevidsthed - og tanker, energi og stof er ligeledes fortætninger af dette. Udgangspunktet er direkte modsat den almindelige naturvidenskab, som jo regner det fysiske som universets udspring ved Big Bang.
I EnhedsParadigmet beskrives Universet som værende et hologram, der rummer årsagerne til alt skabt. Da alt skabt således har Universets Bevidsthed som årsag, er alt forbundet med hinanden og har via hologrammet adgang til alt.
Omfattende forskning understøtter dette!

Erkendelsen af at Universet er én stor bevidsthed, der også er et hologram, hvori ALT er forenet, er den største erkendelse i EnhedsVerdensbilledet.
Ja denne erkendelse kan forekomme at være den største erkendelse i videnskabens historie!

Det ser ud til, at vi er godt på vej til et nyt paradigmeskift, selv om den almindelige videnskab ikke er åben for det endnu.
Det er som en kollektiv strøm af inspiration og dybe indsigter, der kommer frem og giver mange mennesker et tiltrængt håb om en bedre Verden.

Når EnhedsParadigmet trænger helt igennem vil det give baggrund for meget store forandringer i samfundet, bl.a. i sundhedsvæsnet, psykiatrien, hjerneforskning, biologi, fysik, landbrug og fødevarer m.m. og også i det enkelte menneskes liv.
Tænk bare på hvor meget den nuværende videnskab præger samfundet og den enkelte.


Målgruppen for bogen er almindelige mennesker, herunder mediefolk og politikere, som hidtil ikke har haft adgang til relevant og forståeligt materiale. Det materiale der findes er for det meste videoer og bøger, som omhandler brudstykker af EnhedsParadigmet. Der findes også bøger, som beskriver større dele af det, men det er i et sprog, som er vanskeligt for almindelige mennesker.

Min baggrund for at skrive bogen er, at jeg har arbejdet 14 år i den teknisk-videnskabelige verden (på Danmarks Tekniske Universitet), og siden mere end 35 år med den spirituelle verden, så jeg kender begge verdener. Jeg har skrevet flere bøger i begge sammenhænge.
I mine bøger og også i min undervisning har jeg altid haft et udstrakt brug af nøje udviklede illustrationer. Dette gælder også i bogen om EnhedsParadigmet, hvor der er 150 illustrationer.

Da det nye verdensbillede viser radikalt nye veje til et helt andet fokus på sammenhæng og enhed i samfundet og globalt, er der stærkt brug for denne nye viden og visdom i relation til løsningen af de globale kriser.


Jeg er stort set færdig med at skrive bogen, men ved ikke endnu, hvornår den udkommer.
 
Panel title

© 2018 eskildtjalve

Antal besøg: 124364

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,44537305831909sekunder